Beboer·Nyt

»Gode nyheder spredes hurtigt«

Beboer·Nyt header image 2

Integrationsmedarbejder

21 januar, 2011 · Ingen kommentar · Blandet

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg – Kjellerup har pr. 17. januar ansat en Integrationsmedarbejder.

Jørgen vil blive kontaktperson mellem de enkelte lejere overfor blandt andet boligselskab, sprogskole, arbejdsformidling og andre offentlige instanser. Han vil derudover opstarte et job og virksomhedsnetværk.

Han skal også koordinere og støtte op om aktiviteter der afholdes i afdelingen med særlig fokus på beboere med anden etnisk baggrund samt aktiviteter der kan være særligt fremmende for integrationen.

Udover ovenstående skal Jørgen også være ansvarlig for opstart af en lektiehjælp i samarbejde med DFH og en åben datastue som forventes startet op her i foråret.

Jørgen har igennem de sidste 3 år undervist i EBD her i afdelingen hver tirsdag aften, så han har allerede et ganske godt kendskab til afdelingen og dens beboere.

Jørgen Hald bor i Overlund ved Viborg sammen med Pia samt en forkælet hund der ind imellem adlyder navnet Teis.

Jørgen træffes på 2910 9691 eller 8726 0351.

Tags:

Ingen kommentar indtil nu ↓

Ingen kommentarer endnu... Det kan jo starte med din, - udfyld formularen herunder!

Lav en kommentar