Beboer·Nyt

»Gode nyheder spredes hurtigt«

Beboer·Nyt header image 2

Spændene besøg hos Helicopter Wing Karup.

7 september, 2008 · Ingen kommentar · Arrangement

Tirsdag den 26.8 2008 var 21 beboer fra boligselskabet Sct. Jørgen, Rødkjærsbro afdeling på en rigtig god tur til helicopter wing karup.
På vejen der ud blev der kørt en lille omvej rundt om Hald sø og gennem Dollerup bakker.

Da vi ankom til flyvestationen blev vi modtaget af N.P. Nielsen eller Krølle som han også bliver kaldt.Krølle startede med at fortælle lidt om flyvestationen.

Flyvestation Karup blev etableret som flyveplads af den tyske værnemagt i perioden 1940-45 under navnet: “Fliegerhorst Grove” og var i begyndelsen af 2. verdenskrig udgangspunkt for Luftwaffes offensive operationer mod bl.a. England, men blev senere i krigen base for luftforsvars fly.                                Flyvestationen Karup er i dag bl.a. vært for følgende gæsteenheder: Flyvertaktisk Kommando, Hærens Operative Kommando, Flyveskolen, Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, Air Control Wing, Karup Lufthavn og den civile virksomhed Danish Aerotech A/S.

Ved Helicopter Wing Karup hører de to helikoptereskadriller 722 og 724 hjemme. Eskadrille 724 benytter AS-550 Fennec-helikopterne, der tidligere var hjemmehørende ved hæren, og Eskadrille 722 benytter endnu S-61 Seaking-helikopteren der dog er på vej til at blive udskiftet med Forsvarets nyeste helikoptere i form af EH101 Merlin Joint Supporter.

Helicopter Wing Karup løser en række opgaver inden for Danmarks grænser. Blandt disse kan nævnes redningstjeneste samt eftersøgningsopgaver i samarbejde med Politiet. Helicopter Wing Karup har også ansvaret for al basisuddannelse af piloter i Forsvaret, til det benyttes skoleflyet T-17 Supporter.
Efter at Krølle havde budt velkommen og fortalt om flyvepladsen blev vi kørt hen til en hangar hvor der stod 2 Saab Dragen. Dem fortalte Krølle noget om og der var mulighed for at stille spørgsmål. Vi fik fortalt hvorfor de havde bygget de hangarer på den måde som de var bygget på.

Derefter kørte vi hen til brandstationen. Der holdt 5 store brandbiler. Der kom 2 brandmænd og fortalte noget om bilerne og fortalte hvad de lavede når de var på vagt.

Ved Brand- og Redningstjeneste er der fem mand på vagt, 24 timer i døgnet, året rundt. Fra alarmen lyder, og til holdet skal være fremme ved et havareret fly på startbanen må der højst gå tre minutter. Sådan er virkeligheden for flybrandmændene fra brandstationen på Helicopter Wing Karup som også rykker ud til andre former for uheld og ulykker på flyvestationens enorme areal.

Brandbilerne som i fagsproget kaldes for Crashtendere er udstyret med alt hvad en brandmand kan ønske sig i en katastrofesituation. Det 30 tons tunge køretøj har en 600 HK køremotor og en 210 HK pumpemotor. Crashtenderen er udstyret med en 8.800 liters vandtank og 1000 liter AFFF skumkoncentrat. Slukningsmidlet er vand/skum, som afgives fra en tag/frontmonteret kanon, som kan give op til 3000 liter pr. minut og har en kastelængde på 72 meter.

Derudover er køretøjet udstyret med sideslanger, moderne frigørelses- og førstehjælpsudstyr.

De kørte en brandbil ud så vi kunne se hvor meget den kan. Brandmanden kørte omkring 100 meter fra hvor vi stod. Så vente han rundt og kom hen i mod os med blink og horn og vandet stod ud under brandbilen og fra de 2 store kanoner foran. Et imponerende syn. Det var utroligt fascinere at se på.

hw 300x99 Spændene besøg hos Helicopter Wing Karup.

Eagle-6 Crashtender

Efter opvisningen kørte vi rundt på flyvepladsen hvor vi blandet andet så hvor flyvertaktisk kommando holder til. Det er dem som overvåger alt militær flyvning i Danmark.

Derefter blev vi kørt hen til værkstederne hvor de nye rednings helikopter EH – 101 Merlin bliver repareret. Der stod en helikopter inde i hangaren. Den var blevet klar meldt så det var forbudt at røre ved den. Vi fik en forklaring omkring helikopteren og hvad den bliver brugt til. Lige inden vi skulle køre videre kom der en helikopter hjem.

eh101 merlin joint supporter 300x225 Spændene besøg hos Helicopter Wing Karup.

EH101 Merlin

Derefter kørte vi til propelmessen hvor der blev serveret kaffe og franskbrød med rullepølse eller ost. Efter kaffen var der mulighed for at stille spørgsmål.
Da klokken blev 22 var det tid til at komme hjem. Vi takkede N.P. Nielsen for den flotte rundvisning.
På vejen hjem i bussen blev der talt meget om alt de vi havde oplevet og alle syntes det havde været spændene at besøge Helicopter Wing Karup.

Tags: ···

Ingen kommentar indtil nu ↓

Ingen kommentarer endnu... Det kan jo starte med din, - udfyld formularen herunder!

Lav en kommentar